Respons på nyhedsbreve

Hvad kan man gøre for at få bedre respons på sine nyhedsbreve? Denne artikel giver et par konkrete tips til hvordan du kan opnå bedre resultater. Artiklen er delt således at jeg først beskriver hvordan man kan få bedre respons ved at begynde og udsende nyhedsbreve, og dernæst hvordan man maksimerer effekten.

Hvis du endnu ikke har et nyhedsbrev, så er der absolut ingen grund til at tøve. Det er nemlig både et effektivt markedsførings værktøj, der kan giver dig flere besøgende og kunder, og det er nemt at styre uden du nødvendigvis behøver erfaring med programmering. Der findes nemlig forskellige løsninger, som gør det nemt at indsætte en tilmeldingsboks på sin hjemmeside, og derefter via et smart interface, kan udsende nyhedsbreve til de tilmeldte. En sådan løsning finder du bl.a. hos MailChimp, hvor der både er en gratis version og en betalingsversion (henholdsvis med og uden reklamer).
Hvis man har erfaring med f.eks. PHP eller ASP, er det dog også muligt at programmere en løsning selv, men det vil jeg fraråde, da det kræver enorme ressourcer at lave en ordentlig løsning.

Men hvorfor er nyhedsbreve så vigtige?

Nyhedsbreve giver dig mulighed for at få langt mere ud af dine brugere. Hvis du ikke har et nyhedsbrev, kan det betyde at brugerne besøger din hjemmeside, forlader den igen og nogle få vender så tilbage til din side en på et senere tidspunkt fordi de husker den. Størstedelen af brugerne kommer dog ikke igen - dels fordi de glemmer din side, glemmer sidens navn eller fordi de ikke umiddelbart føler et behov for at besøge siden igen. Dermed mister du sådanset alle disse besøgende, som du ellers i første omgang har kæmpet så hårdt for at få ind på din side.
Hvis du derimod har et nyhedsbrev vil en del af disse brugere tilmelde sig dette fordi de jo netop er interesseret i dit produkt eller hvad du nu har at tilbyde. Dermed kan du altså fastholde disse brugere, opbygge tættere relationer til dem, og få dem til at vende tilbage til din hjemmeside, give dem tilbud når du får nye varer i din webshop eller hvad du ellers kunne finde på. Hvis du driver en webshop, giver det dig altså en fantastisk mulighed for gen- og mersalg.

Hvis du derimod driver et indholds site, så kan du også drage stor fordel af at have et nyhedsbreve. Du kan nemlig både hente flere indtægter ved annoncer i nyhedsbreve, og du kan få flere besøgende på dit site ved at nyhedsbreve linker til relevant indhold på hjemmesiden. For mange indholds sites er nyhedsbrevet en af de vigtigste indtægtskilder.

Få bedre respons på nyhedsbreve

Men hvordan maksimerer man så effekten af sine nyhedsbreve? Først og fremmeste er det min erfaring at det gælder om at målrette nyhedsbrevet mest muligt. Ved en netbutik der sælger øreringe skal nyhedsbrevet handle om dette, om andre smykker og måske om mode generelt, men meget bredere skal det ikke være. I dette tilfælde vil målretningen ske helt automatisk, men hvis din netbutik eller hjemmeside omfatter flere forskellige områder, så skal du måske overveje at lave et nyhedsbrev til hvert område. Jo mere målrettet du kan gøre det, desto bedre respons på dine nyhedsbreve får du.

Dernæst er det vigtigt at dit nyhedsbrev har værdi for modtagerne. Selvom formålet i sidste ende er at du skal sælge mere, så kan det ikke nytte noget at nyhedsbrevet blot er en stor reklame. Det bliver folk trætte af og så afmelder de sig bare, eller lader være med at åbne mails fra dig.
Nyhedsbrevet skal ikke bare være reklamer, og det skal heller ikke bare være links til din hjemmeside. Personligt gør jeg det således at nyhedsbrevet først og fremmest indeholder en hel artikel som kan læses direkte i nyhedsbrevet, og derunder er der så links til en række artikler som kan læses på hjemmesiden.
Du kan også tilbyde modtagerne særlige fordele i form af rabatter og lignende, som helt sikkert vil give øget respons på dine nyhedsbreve.

Endelig er der spørgsmålet om hvor ofte nyhedsbrevet skal udsendes. Dette afhænger naturligvis af hvor ofte du har indhold du kan udsende. For det nytter ikke noget at udsende et indholdsforladt nyhedsbrev.
Derudover mener jeg personligt ikke at man får specielt meget ud af at udsende nyhedsbreve mere end 1 gang om ugen til de samme brugere. Man skal nemlig også passe på at brugerne ikke bliver trætte af at modtage nyhedsbrevene.